Skilte

Skilte....

 

Vi kan producere stort set alt i skilte til inde og udendørs brug, og på mange forskellige materialer som eksempelvis Opskummet PVC, Alusandwich, Træ eller måske som banner...

 

Skilte til mange formål besøg vores skilteshop.

Regler for Skiltning på byggepladser

Som en del af kampen mod omfattende organiseret sort arbejde skal byggepladser på privat grund have skiltning, så det tydeligt fremgår, hvilke virksomheder der udfører arbejde på byggepladsen.

•Reglen om skiltning gælder byggepladser på privat grund.

•Af skiltet skal fremgå virksomhedens navn og cvr-nummer.

•Udenlandske virksomheder skal ud over navn også skilte med deres RUT-nummer.

Hvor skal skiltet placeres?

Skiltet skal placeres i en højde og på en måde, så oplysningerne er synlige og let kan læses fra offentligt tilgængelig vej.

Hvilken skriftstørrelse skal jeg bruge?

Der er ikke bestemte krav til hverken skriftstørrelse eller til i hvilken rækkefølge de påkrævede oplysninger skal stå. Eneste krav er, at skiltets oplysninger er synlige og kan læses fra offentligt tilgængelig vej.

Hvornår skal skiltet være oppe?

Skiltet skal være synligt i tidsrum, hvor der arbejdes på byggepladsen. Skiltet kan tages ned uden for arbejdstid for at blive sat op igen, når der igen arbejdes på byggepladsen. Dermed kan virksomheden tage hensyn til skiftende arbejdssteder og forebygge tyveri af eller hærværk mod skiltet.

Fælles skilt, hvis flere virksomheder arbejder på samme byggeplads

Hvis flere virksomheder arbejder på samme byggeplads, kan virksomhederne have et fælles skilt. Den enkelte virksomheds oplysninger skal så fremgå af det fælles skilt.

Hvem har ansvaret?

Den eller de virksomheder, der udfører arbejdet på byggepladsen, har ansvaret for, at skiltene er opsat korrekt og med de korrekte oplysninger.